Praktisk info

Inden din Semi Permanent Make-up, Mikroneedling eller Mesoterapi behandling.

For at opnå det bedst mulige resultat og holde et sundhedsmæssigt højt niveau, er der en række forholdsregler du skal følge.

Dagene op til din behandling skal du undgå flg.:

* Indtagelse af E-vitamin, fiskeolie og andre olier

* Indtagelse af blodfortyndede medicin

* Indtage alkohol eller andre rusmidler indenfor 0-24 timer af din behandling

* Ved læbebehandling er det vigtigt at få udleveret en recept på Aciclovir af din læge, hvis du har virussen herpes ( forkølelsessår).

* Pillekuren skal indtages tre gange om dagen, i tre dage op til behandlingen, og de efterfølgende tre dage, tre gange om dagen.

Som udgangspunkt er permanent makeup for raske personer, da der findes nogle kontraindikationer som kan have negativ indflydelse på resultatet.

Vi behandler derfor ikke personer med flg. kontraindikationer:

* Graviditet

* Trombose (blodpropper)

* HIV-smitte

* Feber Hæmofili (bløder)

* Immunsygdomme

Der findes relative kontraindikationer, hvor en erklæring fra egen læge kan give os grønt lys til at behandle dig:

* Diabetes

* Nyresygdomme

* Stafylokokker

* Allergi

* Patologisk helingsproces

* Lavt blodtryk

* Blodfortyndende behandling

Til sidst findes der også lokale relative kontraindikationer, der forhindrer os i at kunne behandle i de områder du er ramt:

* Herpes

* Tumor

* Psoriasis

* Hyper pigmentering

* Keloid

Cosmetic Care fraskriver sig et hvert ansvar ved overskridelse af krav og anbefalinger.

Alle der modtager behandling, enten som almindelig kunde eller model, accepterer ved bookning af tid at disse krav og anbefalinger er overholdt til enhver tid.

Er dette ikke tilfældet, er kunden eller modellen indforstået med denne selv holdes ansvarlig.

Efter din behandling

Ved mikropigmentering:

Ignorering af anbefalinger lan påvirke helingsprocessen, give blødninger og gøre huden mere sensitiv, hvorfor behandlingen kan blive unødvendig smertefuld.

Vær forsigtig omkring det behandlede område under helingsprocessen i forbindelse med mindre sår og skorpedannelse for at undgå ardannelse.

Let kløe og irritation kan opstå,

Hold området tørt i 48 timer efter behandlingen. anvend kun den udleverede salve på området morgen og aften i 7 dage (gem derefter resten til din opfyldning)

Undgå solbadning, swimmingpools, sauna, spa og dampbad i 14 dage efter.

Genbehandling mulig efter mindst 4 uger.

Vær altid opmærksom på, at farven falmer 40-70%, hvad end det er Øjenbryn, Eyeliner eller 3D Læber du har fået lavet.

Det er endvidere HELT NORMALT, at meget af farven kan forsvinde efter første behandling, og specielt ved 3D Læber kan meget farve forsvinde. Panik ikke, dette er en del af processen og normalt.

Ved læbeforstørrende og rynkeudglattende behandlinger:

områderne omkring sårene skal holdes fri for make-up indtil opheling er sket (typisk 2-4 dage).

Vi anbefaler du holder området rent med klorhexidin efter behov og kun anvender den udleverede salve de efterfølgende 48 timer.

Der kan opstå kugledannelse men dette vil forsvinde indenfor 14 dage.

Genbehandling kan ske efter 14 dage og gerne inden for 6 uger.

Holdbarhed 8-12 måneder ved 2 behandlinger med max 6 ugers mellemrum.

Husk på vi er forskellige og man må derfor regne med individuelle resultater. En Evt. Assymetri kan korrigeres men aldrig fjernes.

Ved mørke rander skal man forvente at der kan opstå ødemer ( hævelse ) og blå mærker da dette er et meget sensitivt område. ujævnheder kan opstå efter første behandling hvilket også er derfor vi anbefaler man får minimum 2 behandlinger med ca. 2-3 ugers mellemrum.

Ved Mikroneedling, Elektrokosmetik, Laserfjernelse af tatoveringer og pigmentpletter:

De næste 48 timer efter endt behandling. 

Vær forsigtig med din behandlede hud og undgå at rense i området. Påfør kun den udleverede serum.

Det er normalt at der opstår rødme og efterfølgende skorpedannelse. Undgå helt at pille i disse.

De næste 14 dage efter behandlingen. 

Undgå sol, solarie, spa, sauna og svimmingpools 

De næste 30 dage efter behandlingen.

Brug minimum spf 50

Afbudspolitik for Cosmetic Care

Vi har lavet denne politik af hensyn til vores kunder og klinikkens ansatte. Hvis vi når at få afbud i tide, har vi muligheden for at sætte en anden kunde ind, som måske har ventet længe.

Vi håber på forståelse for dette.

Obs!! Ved booking af tid til de kosmetiske behandlinger over 500 kr, betales et depositum på 500 kr. til 687270. 

Depositum skal være indbetalt senest en uge før din tid ellers vil den blive slettet

* Afbud skal ske senest 24 timer før den aftalte tid, ellers opkræves der 50% af dit depositum. Det resterende beløb udstedes på et tilgodebevis! 

* Udeblivelse uden varsel opkræves med 100% af dit depositum for kosmetiske behandlinger og 50% af prisen på de resterende behandlinger.

Betaling for sen afbud eller udeblivelse skal ske, før vi kan finde en ny tid til dig. 

Obs!! Ved booking af tid til skønhedsbehandlinger betales ingen depositum:

* Afbud skal ske senest 24 timer før den aftalte tid, ellers opkræves der 50% af prisen på alle de bookede behandlinger - på et max op til 500 kr.

* Udeblivelse uden varsel opkræves med 100% af prisen på alle de bookede behandlinger - på et max op til 500 kr.

Betaling for sen afbud eller udeblivelse skal ske, før vi kan finde en ny tid til dig.

De ovenstående regler gælder uanset årsag og også hvis du kommer for sent til din tid. Vi laver ikke halve behandlinger af hensyn til behandler og resultat, 

Vi vil selvfølgelig bestræbe os på at udføre de behandlinger, vi kan nå med den forudsætning, vi kan fulføre en helt optimal behandling.

DEN NYE DATAORDNING 25. MAJ 2018

Cosmetic Care beskytter og lever op til alle krav i forbindelse med Dataordningen, og dette betyder bl.a. at du som kunde hos os skal være opmærksom på følgende:

* Vi opbevarer dine data forsvarligt og efter gældende foreskrifter

* Du er berettiget til at kræve dine data udleveret til enhver tid

* Ved behandling hos os underskriver Du en samtykkeerklæring, hvorpå du giver Ecuri Cosmetic Care lov til at indsamle og opbevare disse data

Kun nødvendige data for den givne behandling indsamles, og Cosmetic Care vil således aldrig indsamle unødvendige data, samt dele eller distribuere disse.

Vi sætter sikkerhed og ansvarlighed højt, og vi garantere således også for korrekt opbevaring af dine data.